Trådbord
af Ole Schjøll

AP. Serien

Stel i rustfrit stål.
Bordplade i 3 farver – sort, rød og hvid.
L69 × D69 × H44 cm
Vejl. udsalgspris: 7.400 kr.

  • Ole Schjøll

Da arkitekt Ole Schjøll tegnede sit trådbord i 1984, havde han ikke forestillet sig, at han 32 år senere ville finde tegningerne frem igen og få sat bordet i produktion. Og ikke alene er det nu sat i produktion, der er også sat en fin poetisk krølle på historien om Ole og bordet.

Trådbordet er første møbel i AP. Serien, og er helt igennem et stykke dansk design produceret på dansk jord. Fem forskellige produktionsled har bordet været igennem. Fra skitsering og færdig tegning har bordet nemlig oplevet bukning, svejsning, polering, klipning, lakering og til sidst er det blevet samlet og står nu helt færdigt her hos A. Petersen.

Tråden i rustfrit stål, som bordets stel består af, er leveret og bukket af den midtjyske virksomhed FK Trådindustri. De ti tråddele har smed Mikkel Kjærholm efterfølgende svejset sammen til ét samlet stel. Stellet kommer så en tur til Ringsted og OP Stål, hvor det gennemgår en såkaldt elektrolytpolering, der både er mere miljøvenlig og mere holdbar end tidligere tiders forkromning.

Stålbordpladen er i mellemtiden blevet klippet ud i den rigtige størrelse og bukket i Gladsaxe hos firmaet Klip og Buk. Hjørner, kanter og grater er slebet og pladen sendes nu videre til Laduco Industrilak i Ishøj. Bordpladen hænges op i en krog, og så bliver pulveret – der er helt uden opløsningsmidler – sprøjtet på bordpladen, på en måde hvor pulveret bliver elektrisk ladet, så det fæstner sig til pladen. Dernæst bages pladen i den store ovn i 20 minutter ved 180 grader.

Stel og bordplader samles i papkasser fra Stok i Langeskov på Fyn og er nu klar til at komme hjem til dig.

Den fine krølle på historien? Den står smeden Mikkel for. Mikkel er nemlig barnebarn af afdøde møbelarkitekt Poul Kjærholm, der var Ole Schjølls underviser på Arkitektskolen. Således er ringen sluttet og historien lever videre i Ole Schjølls trådbord.

Vil du høre mere om Oles trådbord? Skriv eller ring til A. Petersen på email anders@apetersen.dk eller
telefon 2233 8038.

  • Detail: Petersen_møbler_142
  • Detail: A-Petersen-Collection_31
  • Detail: A-Petersen-Collection_26
  • Detail: A-Petersen-Collection_20
  • Detail: A-Petersen-Collection_24
  • Detail: Petersen_møbler_133