Midtjyske Tæpper

24. januar 2018
Væver Anne Mette Larsen viser fra 1. februar projektet Midtjyske Tæpper hos os på Kløvermarksvej

Seks mænd, seks øl og seks tæpper.
Hvis væggene på Badeanstalten i Silkeborg kunne tale…

Væver Anne Mette Larsen har fanget fortællinger i Midtjylland og omsat dem til vævede tæpper. Dog ikke fortællinger om mænd og øl, men om Tinnet Krat og midtjyske bygninger som f.eks. Badeanstalten.

I alt fire lokaliteter er transformeret til 8 tæpper, vævet i Norge af norsk uld på væveriet Røros Tweed. Dertil har Anne Mette Larsen skabt ét tæppe mere, som sammenfatter ideen bag konstruktionen af Midtjyske Tæpper.

Fortællingen om de Midtjyske Tæpper, tekster om de fire steder og bygninger i midtjylland og Anne Mettes baggrund for at gå igang med hele projektet er samlet i en bog, som kan købes sammen med tæpperne hos A. Petersen fra den 1. februar.

Fotos: Ole Akhøj