Shades of Light

21. marts 2019
Farve- og tekstildesigner Margrethe Odgaards 220 siders studie af farver i et nordisk lys.

I samarbejde med farve og tekstildesigner Margrethe Odgaard, udgiver A. Petersen nu bogen “Shades of Light”. Det er resultatet af et langvarigt studie af farver i et nordisk lys.

Mere end to års arbejde med 900 farveprøver er kogt ned til 220 sider og 276 færdige farver.

I “Shades of Light, der har undertitlen “An incomplete range of colours from a culture of slow and hesitant light” – handler det om det nordiske farve-spektrum, for som Margrethe siger:

“Selvom det er fristende at importere farvetrends fra andre kulturer, så kan ikke alle farver klare denne rejse uden tilpasning til lokale lys-forhold”. Reflektionerne og alle Margrethes bud på en særlig nordisk farve-skala finder du i “Shades of Light”.

Bogen kan fås i butikken på Kløvermarksvej og koster 525,- DKK.

Bor du langt fra København og ønsker bogen tilsendt? Kontakt Malene via malene@apetersen.dk og aftal nærmere.