Bænk
af Torben Skov

AP. Serien

Ask, eg, lærk, Oregon pine og rustfrit stål.
L180cm x B24,5cm (planke) x H40cm.
Fås også i andre længder og træsorter.
Pris på forespørgsel.

Møbelarkitekt og grafiker Torben Skov har tegnet og tænkt en bænk, som helt simpelt er 2 bøjler, der holder en planke i spænd. Uden brug af monteringsskruer, er møblet helt enkelt, nemt og flytbart med mange funktionsmuligheder. Som siddeplads, som sofa- eller sidebord. Eller måske som en vindueskarm i boligen med store glasfacader. Til brug som bænk på terrassen, i haven eller indenfor i entreen. Som hylde med plads til varer i butikken, som velkomstmøbel i en stor sal eller som hvilemøbel på museet eller i galleriet.

Torben Skovs mange grafiske opgaver gennem årene fornægter sig ikke. Bænken er i konstruktionen næsten som tegnede streger i luften. Den vandrette planke i træ, de skråtstillede bærende bøjler – begge dele strengt geometriske kompositioner, der samtidigt hylder arkitekturens princip om det bærende og det bårne. De to lodrette konstruktioner, der holder den vandrette. I dette møbel er spændet fra planken og vægten fra personen, som sætter sig eller vægten fra de ting, der placeres på bænken, i høj grad med til at ”låse” konstruktionen mellem bøjler og planken.

De to materialer, stål og træ, mødes i bænken med størst mulig respekt for hinanden. Stålet er stærkt og ændrer sig ikke, det holder og bærer. Planken af træ, der er blødere og indbyder til at blive rørt ved og siddet på.

Torben Skov siger om bænken:

Bænk i tre dele – to bærende og en båren.

Man kan være allergisk overfor sofaborde som sådan.
Og ikke ønske sig en marokkopude.
Men have brug for at lægge bøger, magasiner og aviser fra sig.
Og at have fødderne oppe.
Med passion for minimalisme.
Og nyde roen og logikken i et møbels konstruktion.

Vil du høre mere om Bænken?
Skriv eller ring til A. Petersen på email anders@apetersen.dk eller telefon 2233 8038

  • Detail: A-Petersen_nov17_085
  • Detail: A-Petersen_nov17_156
  • Detail: A-Petersen_nov17_189
  • Detail: A-Petersen_nov17_163
  • Detail: A-Petersen_nov17_093
  • Detail: A-Petersen_nov17_167
  • Detail: A-Petersen_nov17_191
  • Detail: A-Petersen_nov17_202
  • Detail: A-Petersen_nov17_209